Sikkerhed

 

Ingen er i tvivl om, at Afghanistan står over for en lang række problemer med sikkerheden i landet. Og i og med at de udenlandske kampstyrker langsomt forlader landet spreder usikkerheden sig i nogle områder.

MMCC er naturligvis også påvirket af denne situation og vil hverken sætte vores personale eller befolkningen i fare. 

Vi har endnu ikke haft behov for at hyre private vagtværn til at passe på os, da al vores personale er afghansk og alle har den nødvendige viden for at kunne foretage deres egne vurderinger omkring logistikken, når der skal afholdes shows uden for centrene.

 

De er i stand til at løse de potentielle problemer, der kan opstå omkring sikkerheden, og tager ikke unødige risici.

En del af vores filosofi er at gøre tingene efter afghanske forhold og med respekt for afghanerne og deres kultur og traditioner. Herunder også med respekt og omtanke for de regionale forskelle. 

Vi omstiller os og forbereder os på den enkelte forestilling, så vi ikke påtvinger afghanerne noget, der vil kunne provokere og udløse et sikkerhedsproblem for os og for vores aktiviteter.

 

 

bliv medlem

Bliv medlem her »
Dit medlemsskab støtter dobbelt! Mange fonde og puljer stiller krav om medlemsskaber, så dit medlemsskab gør det muligt at søge disse fonde og puljer - udover dit kontingent bruges til det videre arbejde i Dansk MMCC. TAK
Dansk Mobile Mini Cirkus (MMCC)
Cirkus og Skole for børn i Afghanistan