Nyhedsbrev August 2014 05-02-2015
DanskMMCC
AUGUST 2014
Kære medlem af DanskMMCC
 
 

Et halvt er gået, hvor vi i DanskMMCC har haft gang i mange spændende aktiviteter med fokus på at styrke foreningens arbejde og skaffe nye medlemmer.

Senest afholdte vi arrangementet: “CIRKUS I GADEN” på Nytorv i København. Her mødte en minibus fyldt med glade og farverigt klædte børn og unge op fra børne- og ungdomscirkuset Cirkus Kæphøj. I to timer optrådte de for forbipasserende i det københavnske gadebillede, for at samle ind til børn i Afghanistan, mens foreningens frivillige delte flyers ud og gik i dialog med folk.

Også et par fotografer og kanalen Ældre TV var mødt op, hvilket førte til et 30 minutters langt indslag med tidligere formand Johs Bertelsen, der fortæller om Mobile Mini Cirkus for Children i Afghanistan.

Se det her: http://www.vesterbrolokaltv.dk/tv- udsendelser/?vltvView=single&videoId=98716608



Foruden det ovenstående arrangement, har det seneste halvår også ført til mange andre aktiviteter og resultater, som er kort beskrevet herunder:

Oplægsaften “Historier der bliver fortalt”
I slutningen af årets første måned havde vi et vellykket arrangement med omkring 50 betalende gæster, der kom og hørte oplæg om situationen for børn i Afghanistan. MMCC’s nuværende formand, Mie Clemens, lagde ud med at fortælle om hendes ophold på børnekulturhuset i Afghanistan og om Mobile Mini Cirkus for Childrens arbejde. Oplægsholder Ahmad Walid, der står bag projektet Walking Future, fortalte om at vokse op som barn i Afghanistan og om, hvorfor tiltag som Mobile Mini Circus for Children er så nødvendige i genopbygningen af et krigshærget land. Aftenen blev afrundet ved at journalist og dokumentarist Nagieb Khaja, viste klip fra hans dokumentar “My Afghanistan” og fortalte om sine oplevelser blandt børn og familier i Helmand-provinsen.

Oplæg til Dansk-afghansk arrangement
Mie Clemens var inviteret til hendes fødeby, Holbæk, for at fortælle om sit ophold i Afghanistan om MMCC’s arbejde med børn og vise billeder derfra.

Samarbejde med From Street2School
I foråret besluttede vi at indgå i et samarbejde med foreningen From Street2School (FSTS), der hjælper børn på gaden med at få adgang til skole og modtage undervisning.
Læs mere om FSTS her: http://fsts.dk

DanskMMCC’s Ambassadører
Vi er stolte over at kunne præsentere vores to ambassadører Nagieb



Khaja og Nadia Nadim. Vores ambassadører skal hjælpe os med at sætte fokus på vores arbejde med børn i Afghanistan.
!
Nagieb Khaja, der holdte oplæg og viste film på arrangementet d.22 januar har valgt at takke ja til tilbuddet om at blive ambassadør for DanskMMCC.

Nadia Nadim blev ambassadør tilbage i vinteren 2013. Hun er en af Danmarks allerbedste kvindelige fodboldspillere og vi er taknemmelige for at have hende med på holdet.

Vi glæder os til at få en masse godt ud af samarbejdet med vores seje ambassadører!
!



 

Det Store teselskab

I nær fremtid bliver der budt op til det Store Teselskab. Det foregår på Holbæk Museum d.7 september 2014, hvor DanskMMCC er inviteret med. I alt deltager omkring 40 foreninger, der serverer te og kage for de betalende gæster. Som følge af, at vi har takket ja til at deltage, er årets tema “Gøgl”. Det er vi selvfølgelig beærede over, og derfor vil vi også gøre alt vi kan for at fortælle folk om vores unikke arbejde med børn i Afghanistan, så vi kan få flere medlemmer af foreningen. Igen har vi været heldige at låne nogle friske artister fra Cirkus Kæphøj, der vil komme og optræde, og på den måde være med til at hjælpe os med at sætte fokus på børn i Afghanistan.

Billetter til arrangementet kan købes i døren og koster 50 kr.

Hver og én af vores medlemmer betyder at vi kan yde en ekstra indsats for at sætte fokus på Mobile Mini Circus for Children i Afghanistans arbejde med børn præget af mange års krige og konflikter. Sammen kan vi gøre en forskel og derfor vil vi endnu engang takke for jeres støtte.


Da vores medlemsantal er helt afgørende for, hvilke fonde og puljer vi har mulighed for at søge, håber vi nogle af jer har andre venner, familier eller bekendte, der også kunne være interesseret i at støtte vores arbejde.


Kender du/I derfor andre, der kunne være interesseret i at blive medlemmer, så hold jer ikke tilbage for at dele viden omkring vores arbejde.
!
Meld dig og dine kære ind i vores gruppe på facebook:

https://www.facebook.com/DanskMMCC

Bliv medlem af DanskMMCC ved at overføre 100 kr. til:

MMCC
c/o Settlementet Dybbølsgade 41
1721 Copenhagen V
reg. nr. 5331 konto 0314038 eller MobilePay 4240 0607

Bestyrelsen
Formand:
Mie Clemens mieclemens89@gmail.com

Medlemmer af bestyrelsen
Johs. Bertelsen johs@frivilligtforum.dk
Sama Sadat samasadat1@gmail.com
Tommy H. Widriksen twidriksen9@gmail.com

Husk at vedlægge navn og e-mail, så du kan ! modtage vores nyhedsbreve.

Vores hjemmeside er ved at blive fornyet, men kan stadig tilgåes via dette link: http://www.danskmmcc.dk, hvor det er muligt at læse meget mere om vores arbejde.

Du skal altid være velkommen til at kontakte os i forbindelse med relevante arrangementer, ris og ros, ønsker om at være frivillig mm.
Vores kontaktoplysninger finder du også på www.danskmmcc.dk

De bedste sensommerhilsener, Bestyrelsen i DanskMMCC